søndag den 20. januar 2008

Uge 3

En ny uge truer, men inden den går den går rigtig i gang , vil jeg prøve at skrive lidt om uge 3.
Jeg har besluttet, at jeg fremover vil bruge min blog som en slags 'dagbog' - måske mest arbejdsmæssigt. Vi får se.
Uge 3 var en vild og voldsom uge kan jeg se på mit skema.

Mandag starter med en almindelig formiddagsvagt, ganske travl, som mandage ofte er.
Efter frokost var jeg till møde med udstillingsudvalget, hvor vi faktisk fik styr på efterårets udstillinger i Kulturhuset. Som en indskudt bemærkning kan jeg fortælle, at jeg sidder som bibliotekets repræsentant i udstillingsudvalget.Mødet tog et par timer og blev efterfulgt af endnu et møde. Denne gang med Kulturhuset, hvor Jørgen og jeg skulle genforhandle Bibliotekets kontrakt med Kulturhuset. Altid konstruktive og gode møder!

Dagen sluttede - som alle mandage - med bridge. Ole og jeg spiller bridge i Skanderborg Bridgeklub.En herlig ting, som jeg ikke kan undvære. Hver mandag er eksamen, da der er løbende turneringer. Jeg spiller ikke med Ole, da han ikke er så entusiastisk omkring bridge, som jeg er. Min makker hedder Svend Egon og han kan også konventionerne. Mandag aften gik nogenlunde.Vi blev nr. 3 i B-rækken, d.v.s. vi rykker op i A-rækken ved den endelige opdeling, som er næste mandag.

Tirsdag: Møde i skøngruppen med Ann Kirstin, Alice og Anne Sophie. Et godt møde, hvor vi fik sat ord på nogle af de problemer, vi går og tumler med. En hel konkret ting kom der ud af mødet : Hyldekontrollisten eller'listerne' bliver fremover taget hver dag i Skanderborg!
Jeg gik tidligt, da min ældste datter Louise havde brug for hjælp med William (2½ år) og lille Adam på godt 1 måned.Herligt.

Onsdag: Aftenvagt og derefter ekstraordinær generalforsamling i 'Di heslige slønglers klup' - hvor jeg sidder som bibliotekets repræsentant i bestyrelsen. Vi besluttede at arbejde videre med Sløngelkluppens formål :
F.eks :
At bidrage til kendskabet til Ole Lund Kirkegaards forfatterskab
At medvirke til markeringen af Skanderborg som stedet, hvor OLK voksede op
Der bliver ikke afholdt Sløngeldage i 2008 , men vi planlagde mindre arangementer med fokus på OLK og vi arbejder videre med en folder om kunstværkerne i Adelgade.
Et godt møde.

Torsdag: Også en dag fyldt med møder. Louise og jeg var til møde med Kulturhuset og Kultur-og fritid. Louise repræsenterede Børnegruppen i Kulturhuset, jeg repræsenterede Udstillingsgruppen. Vi fortalte, hvad vi arbejder med og Kultur og Fritid orienterede om, hvilke projekter de har gang i. En god måde at starte et samarbejde på.
Resten af dagen stod i '8.marts' arrangementets tegn. Først møde med forretningerne omkring vort modeshow. Dernæst møde i 8.martsgruppen.
Som altid gode arbejdsmøder.

Fredag:Ingen vagter, så der var mulighed for at komme bunkerne på skrivebordet til livs. Bunkerne blev minimeret, referater fra forskellige møder skrevet og dagen sluttede med oprettelse af blog.

Ingen kommentarer: